JFK - en amerikansk helt. ----------------------------- D. 25 November 1963 var det hele slut. Den dag blev John F. Kennedy begravet. Bedem{nd havde efter bedste evne fors|gt at udbedre skaderne i pr{sidentens ansigt og slette spor efter k|nssygdomme og Addisons syge. Vellykket var det dog ikke , s} man besluttede sig for en lukket kiste. Pr{sidentens hustro Jackie stod for begravelsen. Den gr{ske skibsredder Onassis, der senere skulle blive hendes mand , var i de f|rste sv{re dage flyttet ind i det Hvide hus for at hj{lpe til. Pr{sidentens b|rn blev instrueret i hvordan de skulle agere under h|jtideligheden. Pr{sidentens mor, Rose gik rundt og t{nkte mest af alt p} hvad hun skulle have p} til de forskellige s|rgeh|jtideligheder. Pr{sidentens far var hjemme i Hyannis lammet efter hjerteanfald. Millioner gr{d bitre t}re foran TV-sk{rmene. Over 30 }r er det siden. Men der kommer stadig nye biografier om Jack Kennedy. En af de bedste er beg}et af Nigel Hamilton. Han starter historien mange }r tidligere hjemme i Boston , hvor pr{sidentens morfar Fitzgerald var borgmester. Fitzgeralds datter Rose ville gerne gifte sig med Joe. Joe var s|n af Kennedy , en af Fitzgeralds v{rste uvenner. Rose var forelsket i Joe og borgmesteren var rasende. Rose blev f|lgeligt sendt til Holland i 2 }r i et f{ngsels- lignende nonnekloster. Da hun kom hjem var hun lige forelsket i Joe . Og tilsidst gav faderen op. Rose og Joe blev gift. Snart fulgte b|rnene Joe jr. og John F. (Jack) osv. osv. I l917 erkl{rede USA Tyskland krig. Alle unge m{nd skulle melde sig og drage til slagtning i Europa's skyttegrave. Det havde Joe ikke lyst til. Til borgmesterens forargelse foretog han alverdens krumspring for at undg} milit{rlivet. De der kaldte sig patrioter var i hans |jne kun idioter. Istedet for skyttegravene lykkedes det ham at f} chef-stiling p} skibsv{rftet i Boston. Eneste fritidssyssel var omgang med unge korpiger. Ikke netop hvad Rose havde dr|mt om de lange }r i nonnef{ngslet. S} skuffet var hun faktisk , at hun rejste hjem til sin far , i h}b om at f} en ende p} {gteskabet. Istedet fik hun en opsang om at irske katolske kvinder er stoiske og stolte ud over enhver rimelighed. Hjemme igen var facaden indtakt, men k{rligheden borte. Den f|rste lejlighed for at v{re irsk,katolsk og stoisk b|d sig ,da Lille Jack fik Skarlagensfeber og l} for d|den. Som altid skulle det dog vise sig ,at Joe ville v{re den der for alvor trak i tr}dene , n}r noget vigtigt var undervej. Joe tilb|d halvdelen af sit store jordiske gods til kirken. Hvis pr{sterne igennem forb|n ville redde barn. Det gjorde de s}. Og Joe overf|rte alle sine v{rdier til Rose , og gav halvdelen af hvad der var tilbage (ikke ret meget) til kirken. Efter s}ledes at have snydt Gud var Joe klar til at snyde medmennesket p} den amerikanske b|rs. I 1923 kom det f|rste store kill , hvor insider information forvandlede $24.000 til $675.000. I 27 opdagede Joe filmbranchen. Et nyt objekt at presse penge ud af. Stumfilmsstjernen Gloria Swanson og filminstrukt|ren Erich von Stroheim skulle sikre successen. Det f|rste m|de mellem Swanson og Joe blev henlagt til Florida. Swanson's mand ( En fransk Maquis ) blev sendt p} fisketur i Palm Beach og Joe troppede op p} Swanson's hotelv{relse. Hvor han voldtog hende med de mindev{rdige ord : "Nu er du min". Ikke alle i filmbranchen var dog liges} lette at vold- tage fysisk eller psykisk. S} Joe skippede snart filmbranchen (tilbagesalget af aktier skete med gevinst p} mindst $5 millioner) og smed Swanson ud af elskerindesengen. Rose s|rgede imens for at b|rnene havde p{nt t|j p}. K{rlighed modtog hun ikke - og kunne ikke give. Tilsidst blev b|rnene s} tr{ttende for hende ,at Joe jr. og Jack blev sendt p} kostskole. Nye Kennedy elskerinder bet|d for Rose - diamanter,pelse og utallige udlandsrejser i kompensationer. Og s}ledes gik alt ufatteligt godt i Kennedy-hjemmet. P} kostskolen derimod var Jack ofte alvorligt syg . Om det var psykosomatiske eller ej kunne plejepersonalet spekulere meget over , men alvorligt var det. En gang s} alvorligt ,at lille Jack igen l} for d|den. De 100 km. til kostskolen var dog for meget til at Rose kunne komme og bes|ge ham i den m}ned, han vaklede mellem liv og d|d. M}ske var hun overanstrengt at de foreg}ende 4 }rs 17 udlandsrejser. Joe kunne heller ikke komme og bes|ge lille Jack , han havde travlt med at redde sig igennem efterveerne af b|rskrakket .Det krak - han , om nogen , selv havde v{ret med til at starte. Lille Jack kom sig og Joe reddede sk{rene s} godt at Roosevelt udn{vnte ham til regeringsansvarlig for opryd- ning p} b|rsen [med ordene "It takes a thief to catch a thief"]. F|lelseskolde menneske har denne verden s} mange af , at det egentlig ikke er interessant. For{ldre ,der ikke elsker deres b|rn eller hinanden er ej heller s{rligt ekstraordin{rt. Kennedy dramaet er omgivelserne for disse almindelige mangler. Ufattelig rigdom og magten over den vestlige verden er hvad g|r det ekstraordin{rt. "JFK - Reckless Youth" , Arrow edition 1993 , af Nigel Hamiltion er if|lge engelsk og amerikansk presse den definitive Kennedy biografi. Fra de sm} begyndelser til det kendte , med Joe's udn{vnelse til ambassad|r i England. Hans katastrofale manglende vilje til at tro p} Englands sejr. Og f|lgende fald fra de politiske tinder. Og sidel|bende med det - Jack's begyndende vandring mod toppen . Startende med bogsuccessen "Why England slept",over Stillehavskrigen med forliset af kanonb}den PT109 og endelig den f|rste kampagne under (bl.a.) det ikke altfor originale slogan "More Jobs,more Housing,more Industry - John Kennedy for Congress" (bedre var "a new generation offers a leader"). Men hvad Kennedy's politik gik ud paa er nu (som dengang) vanskelig at blive klog p}. Jack's sekret{r mente, at Kennedyerne var politiske teknikere - uden filosofi. De vidste hvordan man bliver valgt - og det var i Kennedy terminologi ofte lig med "mixing with the crowd and shaking their hands". Joe kom med udtalelser som : " Jeg har brugt s} mange penge p} Jack's valg (til kongressen i 1946) , at selv min chauff|r ville blive kunne blive valgt her ..". Jack forvirrede sine n{rmeste venner, da han til journalister forklarede at "...ville de vide hvad hans program var , kunne de jo bare studere hans stemmeafgivelse de n{ste 2 }r i Kongressen... og ikke plage ham med den slags under valgkampen". Under valgkampen kunne Jack finde p} at sp|rge sine medarbejdere ud om v{lgerne : - Hvad er folks interesser nu ? - Social velf{rd ! , foreslog kampagnefolkene. - Hvad med kommunisme , ville Jack sp|rge igen til kampagnefolkenes rystelse - som om folk i det 11'te valgdistrikt nogensinde havde h|rt om kommunisme. Andre gange kunne Jack virke ganske uinteresseret i det hele. Det eneste tema, der rigtigt kunne engagere ham var friheds- begrebet. Ikke helt unaturligt for en mand som p} s} mange m}der var s} totalt i lommen om p} en faders ambition. Med alverdens p}bud og restriktioner til f|lge. Jo, Jack kunne virkelig bande over Joe's (Stalin) forbrydelser og manglende menneskelighed. Det ville dog v{re forkert at sige at Jack ikke n|d det politiske liv. V{lgerne kunne give ham boost til et f|lsomt ego - og ind imellem at v{lgere blev brugt som ego-styrker var der da stadig tid til en starlet eller 2 (som tjente sammen form}l som v{lgerne - ego-styrkelse og hyldest uden dybere samspil). Den eneste gang jack i sit liv br|d denne jagt efter succes var i hans forholdet til hans livs k{rlighed danskeren Inga Arvad. Inga havde i sin egenskab af rapporter under OL i Berlin 1936 v{ret i audiens hos Hitler.Nogle }r senere var hun s} draget til USA , hvor hun havde indledt aff{re med fl}deofficer Jack Kennedy. FBI-chef Hoover var overbevidst om at Arvad var tysk spion,hvorfor han havde placeret mikrofoner i hendes madras - altsammen medvirkende til at eftertiden har f}et et godt indtryk af Jack's eneste rigtige k{rlighed. Og k{rlighed var netop det Jack beh|vede (ihvertfald if|lge de FBI-folk ,der lyttede med for at afsl|rer spionerne). Da Arvad var skilt kunne hun ikke indg} i den katolske Kennedy familie som Jacks hustro - og Jack valgte til sidst sin faders velsignelse (og penge) fremfor Inga - men s}dan har sk{bnen jo sine (side)spring. Selvf|lgelig er enhver historie subjektiv. Da Churchill holdt sin ber|mte tale til underhuset ved krigsudbruddet [ .."Ikke en krig for udbredelse ad territorie , men frelse fra tyranni og for forsvar for alt hvad der er helligt for frie m{nd "..] sad familien Kennedy i tilh|rerlogerne. Jack var betaget. Joe kunne ikke fordrage Churchill og Rose kunne ikke huske talen, da hun skrev sine erindringer. De f|rste Kennedy biografier havde karakter af helgen- k}ringer. F|rst nu 30 }r senere kommer de gode. De der lige p} og h}rdt fort{ller om en mand , for altid traumatiseret af sin moders manglende k{rlighed . Og deraf f|lgende med et farceagtigt forhold til kvinder. Med en f|drende arv af utrolig kynisme og svindel - men ogs} af beskyttelse. At dramaet ender med Cuba-krise og mord er en selvf|lge. Ted Kennedy mente ved udgivelse Af Nigel Hamiltons biografi, at den "ikke var det papir v{rd,den er skrevet p} ". Videre var der rygter om at Rose heller ikke br|d sig om den. Hun d|de kort tid efter - 104 }r gammel. Aarhus, Dk. Marts 1994. Simon Laub Email: simonl@daimi.aau.dk