Caesar - om politik og moral i det romerske imperium ved Peter Oersted. ======================================================================= Det er Peter Oersteds mening at "Der er ikke mange diskusioner der ikke vinder ved at begreberne foerst afklares og defineres med udgangspunkt i graesk eller romersk filosofi. Langt hen af vejen danner de en faelles europaeisk reference ramme". Man kan bare taenke paa at: Politik er dannet af det graeske "polis", religion af den latinske "religio", social af "socius" og endelig er moral dannet af latinske "mos". "Oikos" betyder egentlig blot hus, og "oikos-nomia" (oekonomi) er laeren om hvordan man faar en lille hustand i et agrar samfund til at leve og udvikle sig. "Oikos-logia" (husets placering i et land - oekologi) omhandler den noedvendige balance, som laa romerne meget paa sinde. ------- At det saa giver mening at tage Caesar og hans tid op nu - foelger af et behov for at forstaa den fjerne begyndelse paa det vi har nu. Man kan sige det omvendt, mister vi helt denne forbindelse og forstaaelse er vi ifoelge Peter Oersted i vanskeligheder: "Saavel et menneske, som et samfund, der har mistet sin politiske og moralske tradition er derfor et let bytte". ---- Caesars tid er republikkens sidste tid. Det er her pendulet igen svinger fra en slags demokrati til et diktatur. Og det er den skaebne vi foelger i Julius Caesars liv. Det at magten glider vaek fra folket er selvfoelgelig altid, i et demokrati, en soergelig ting. At forstaa hvordan det tidligere er sket, kan saa (med historikerens hjaelp) vaere med til at afvaerge tilsvarende i fremtiden - og i den udlaegning bliver Peter Oersteds fortaelling om Caesar saa evig aktuel. I tiden foer Caesar er frihed for "populus" en invitation til at tage del i magten. Og republikkens romere var helt med paa, at Rex skal oversaettes til tyran. Og at efterstraebe regnum er en alvorlig anklage. "Libertas" blev en latinsk oversaettelse af det graeske "demokratia". Frihed er dog for romeren langtfra lig med lighed: "Den fuldkomne lighed - selvom den opstaar i et nok saa retfaerdigt og maadeholdent folk - indeholder en stor uretfaerdighed. Fordi ingen her har rang eller vaerdighed efter sit personlige vaerd". Og Rom er da lige fra republikkens indfoersel i aar 509 f. Kr. ledet af forholdvis faa familier: caecilerne, cornelierne, claudierne, aemilierne, aurelierne og servilierne. For dem er magten en selvfoelge og magtens fravaer en katastrofe. Men alligevel er der en slags balance mellem de faa fornemme paa a-holdet og de mange. Det er skruet sindrigt sammen med det romerske magistratur (eller embedsmaend) med den udoevende magt, den romerske folkeforsamling med lovgivende magt, og endelig senatet med en art raadgivende magt. Ligevaegten i Rom staar mellem et folkeligt og kaotisk flertals dikatatur, og paa den anden side kongen eller diktatoren. Balancen symboliseres med ordene senatus populusque romanus - senatet og det romerske folk. SPQR. Romerske borgere har stemmeret - Paa latin suffragium, et ord der er dannet af fragor, som betyder den larm og stoej, som de vaabenfoere maend frembragte ved at raabe og slaa paa deres skjolde i bekraeftigelse eller benaegtelse. De store beslutninger drejede sig om krig og forsvar og valg af haerleder eller konge. Og Rom har to store scener - talerstolen og slagmarken. Talen var interaktiv - og et tilloebsstykke. Hvor folket blev underholdt, udfordret og trukket med ind i talen. Der blev trukket frem mod en faelles konklusion med saglige og usaglige argumenter - og der bliver spillet paa hele registret af foelelser fra frygt og griskhed til haab og kaerlighed. En romersk mands haab er dignitas og gloria. Som kunne opnaaes paa en af de store scener. Og paa det personlige plan har en romersk borger valgt/haft en livs filosofi til at give mening til en omskiftelig tilvaerelse. Caesar var epikurae'er. Ifoelge en epikuraeer kan et menneske opnaa baade psykisk og fysisk balance ved at tilfredsstille sin lystfoelelse, men vel at maerke ved fornuftens brug. Man maatte foelge sin lyst, fordi den var naturbestemt, men det var vigtigt at vurderer de langsigtede resultater. Er en handling hensigtsmaessig og nyttig i henhold til de maal man oensker at opnaa? --- Epikur blev beskyldt for at vaere en frelserskikkelse. Hans laere kunne forstaas som en frelse for frygten. Det gjaldt om at leve her og nu. Guderne eksisterer, men betyder ikke rigtigt noget. Overfor Epikuraeerne har vi stoikerne - som mange af de senere kejsere bekendte sig til. Stoikerne har kardinal dyderne: Ratio, fortitudo, justitia og modestia (fornuft, styrke, retfaerdighed og maadehold). Lykkedes det for et menneske at erhverve disse dyder bliver han lykkelig. Foerst og fremmest fordi han hvilker i sig selv. ----- Scenen er sat for at Caesar kan traede ind. Hen kommer fra en fornem patricisk slaegt. Caesar betyder elefant paa foenikisk. En forfader havde draebt en elefant i kamp mod foenikerne. Og derefter var det tillagt den juliske slaegt. Det gaelder om dignitas og gloria. Foerst kaemper Caesar sig op igennem magistraturen og faar tilsidst en kommando - som han kan gaa ind i Gallien med. Men alt er ikke bare dignitas og gloria. En krig kunne ikke paabegyndes, hvis den ikke kunne defineres som en retfaerdig "bellum justum". Den skulle have en gyldig grund. Og en saadan var det hele tiden svaert for Caesar at give. Og retfaerdighed var vigtig for romerne - også romeren Caesar. Hvor retfaerdighed er identisk med den vedholdende og vedvarende vilje til at give hver sin ret. Retfaerdighed var man meget langt fra i Gallien. Faktisk, Caesar erobrede ikke Gallien. Nej, med vold og terror lagde Caesar et svaelg mellem sig og gallerne - hvor der skulle gaa mere end 40 aar foer end Augustus kunne indlede en mere fredelig periode. Caesar opgiver selv det galliske tab til 1.192.000 mand uden at medregne kvinder og boern. Derudover blev 1 million taget som slaver. Dette ud af en befolkning paa 15 milllioner. Hver af Caesars 8 boeger om galler krigene omhandler altsaa ca. 300.000 lig og slaver. Vel, Caesar var et dybt socialt menneske, og hans foelelsesmaessige antenner og pyskologiske indsigt var fint udviklet fra barnsben. Han interesserede sig for og holdt af andre mennesker. Men han var haard og ambitioes nok til at lade dette traede i begrunden naar maal skulle naaes. Gloria og dignitas paa vildspor. Menneskelig bliver han dog nok mest beroert i denne periode da han faar brev fra Rom, hvori det fortaelles at hans datter er doed i barsels-sengen med Pompejus barn. Og lige saa soergeligt har han i samme periode faaet brev om sin moders doed. Som epikuraeer er det svaert at se at dette er lysten. Jagten efter lykke, der her er opnaaet hverken paa kort eller langt sigt. I en priode paa 6 dage forsvinder Caesar fra sin haer i Gallien. Mange har ment at det var presset fra moderens og Julias doed, uroen i Gallien og udviklingen i Rom. Han har sandsynligvis faaet et af de "ligfald", som fra nu af skulle dukke op med jaevne mellemrum. Epilepsi og migraene. Kampene fortsaetter. I efteraaret 52 f.Kr. blev gallernes modstandskraft brudt ved Alesia. Og deres leder blev taget levende og udstillet i trumf i Rom. Formaalet med Galler krigen var at faa det til at se ud som Gallien var erobret - Det drejede sig i virkeligheden om magten i Rom. At faa en triumf. Gloria og dignitas. Regnestykket for epikuraeeren bliver dog noget kompliceret af alt den meget modstand - og beskidte krigsfoersel. Midt paa sommeren i 51 tog han til Uxellodunum - her blev haenderne hugget af alle som havde baaret vaaben - Saa de kunne give vidnesbyrd om deres forbrydelser. En desperat handling. At haandhugge i tusindvis af maend var ikke aerefuldt, og kunne derfor aldrig blive nyttigt eller formaalstjentligt. Dette lagde grunde til angreb paa hans moral og retsindighed. --- Caesar havde forestillet sig en aerefuld hjemkomst til Rom. Til et nyt konsulat og triumf. Derefter vel en ny kommando, denne gang vel til Oesten. Istedet havde hans fjender stykket et krav om hans afgang sammen. Hjemsendelse af haeren. Ingen dignitas og ingen gloria. Caesar overskrider Rubikon og borgerkrigen tager sin begyndelse. Har han noget andet valg? Caesar vinder. Caesar jager fjenden Pompejus. Og Caesar faar Pompejus hoved udleveret fra Aegypten. Og bliver diktator. Og kan efter borgerkrigen monopolisere adgangen til embeder. Unge ambitioese maends adgang til dignitas og gloria ligger herefter i Caesars toga fold. Alle de spaendende roller som passede til de naeste generationer var taget af plakaten. Caesar havde indtaget hele scenen. Og bliver derfor myrdet d. 15 Marts 44 f. Kr. I Caesars liv bliver den sene republiks problem blotlagt. Loesningen kommer senere med Augustus kejserdoemme. Augustus doer i sin seng anderkendt af alle, omgivet af venner. Caesars liv ender i blod og ensomhed: "Ogsaa du, min soen Brutus". Saadan ender Caesars liv. Myrdet af republikansk sindede senatore anfoert af adoptiv soennen Brutus. Vel, rimeligt nok - Caesar havde aldrig selv veget tilbage for at bruge magt for at naa sine maal. Men at republikken skulle doe i samme omgang er saa det man kan proeve at laere af historien. At blive myrdet paa toppen er ifoelge romersk tankegang saa ioevrigt ikke saa vaerst endda. Da Scipio havde oedelagt Khartago ganske og aldeles og der kun var en ruinhob tilbage - Kunne man have troet at den store Scipio var lykkelig. Men istedet graed han. Saadan gjorde man i antikken, graed hvor man forventede at man skulle glaedes. Historien bevaegede sig for det antikke menneske i en cirkel. Fra et lavpunkt bevaegede man sig mod et hoejdepunkt og omvendt. Der var noget besnaerende ved at doe paa magtens tinde. Man kan kun håbe at rigtigt mange faar laest Peter Oersteds Caesar! 12 Marts 07 -Simon Laub